OM OS

Historien om Myrki begyndte i 2016, da jeg købte et helt nybegynder-hjemmebrygningssæt. Det blev en fantastisk hvedeøl, og efter det, var jeg helt solgt på at lave øl. At ekseprimentere, måle, brygge, kontrollere og ikke mindst smage - er en skattejagt hver gang.


Siden min første batch - omgang øl - har jeg lavet mere og mere af processen selv. Som fx, kværning af malten, opbygning af pumpesystem og nu flotte etikketter.


Nu har jeg efter utroligt mange opgraderinger og omgange af øl-kogninger i mit eget køkken, besluttet at lave mit egne lille bryggeri - og tænk... det er stadig lige så sjovt, som da jeg startede - nu kan jeg bare få lov til at udbrede min gode øl til endnu flere. Det er da skønt.


Men... selvom jeg har lært en masse ting i løbet af de sidste år , så har jeg stadig masser at lære. Og jeg fortsætter stadig skattejagten efter endnu flere gode øl


Navnet Myrki kommer fra selve området, hvor vi laver vores øl. Stedet blevet beskrevet første gang i middelalderen som Myrki, som betyder mose. Nu hedder vores by Mørke - med mere og mere lys i.




Michael Skovsholt Landerholm

Brygger, Myrki